72-årig blev vækket af tyve i Løkken

0
Arkivfoto: Bent Bach
En 72-årig mand blev natten til lørdag vækket ved at der var indbrud i hans hus på Løkkensvej i Løkken. Den ældre mand stod op, og fik i første omgang fat i indbrudstyven i stuen.

– Han tager fat i armen på ham, men da han ser der to, så slipper han, og de stikker af, fortæller politikommissær Kenneth Ginnerup fra Lokalpoliti i Hjørring.

Den anden indbrudstyv havde opholdt sig på førstesalen, da den 72-årige stod op.

Tyvene kom ind klokken 02.30, hvor de smadrede et vindue i køkkenet. Inden de stak af, nåede de at stjæle en dokumentmappe med 1500 kroner, et pas og nogle forretningsmæssige dokumenter.

Den ene tyv er en mand på ca. 170 cm, almindelig til spinkel af bygning og så bar han en elefanthue over hovedet. Den anden mand er 175 til 180 cm høj, almindeligt af bygning, og så var han iført gråt tøj og en elefanthue over hovedet.

På Elmevej i Løkken var der mellem søndag og mandag indbrud i et hus, hvor tyvene også her kom ind ved at knuse en rude. Der dog uvist, hvad der er taget fra huset.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close