År et med Forening Børglum og Omegn

0
Foredrag med Anja Lovén. Foto: Privatfoto
– Og sikke et år, lyder det fra bestyrelsen.

– Vi har fået afholdt en masse dejlige arrangementer, samtidig med der har været fuld gang i alle de ting det nu kræver at slå to foreninger sammen til en.

Foreningens arrangementsudvalg har lavet et lille tilbage blik på året der er gået.

– Vi startede med at afholde koncert med Ib Grønbech & Ko, hvor hele 200 mennesker havde fundet vej til Børglum Forsamlingshus. Det var en forrygende aften, og vi håber på i fremtiden at kunne holde i hvert fald en årlig koncert. Senere var vores årlige loppemarked var også en succes.

– Til arrangementer, som loppemarked, kunstudstilling og julemarked/hobbyudstilling, har vi altid stort kagebord til kun 40 kr. Det er byens flittige kvinder og mænd der gerne sponsorere kage – det er guld værd, at alle har lyst til at bidrage, roser udvalget.

Juni måned stod på Sankt Hans & Romdamsfest. Trods silende regn Sankt Hans aften dukkede rigtig mange op både til spisning af medbragt mad og endnu flere til bålet. Dagen derpå stod den på Romdamsfest, som igen var en kæmpe succes. Heldigvis var vejret med os og alle de sjove aktiviteter og helstegt pattegris til en uhørt billig pris til aften. En dejlig dag hvor både store som små hyggede sig!

I efteråret satsede vi lidt med både Country Fest, Høstfest og Julefrokost, og alle arrangementer blev gennemført med succes.

Som noget helt nyt har vi også afholdt vores første foredrag. Det var med Anja Ringgren Lovén, stifter af “Din Nødhjælp”, som hjælper heksebørn i Nigeria.

– En meget rørende og inspirerende aften. Vores egen lokale Charlotte Veiergang stod denne aften for kagesalget med det formål at støtte en indsamling til en udflugt med børnene på Anne Grethe School i Gambia, som hun besøger i 2018.

Årets sidste arrangement var i samarbejde med menighedsrådet. Der var gudstjeneste i Børglum Kirke og efterfølgende frokost og juletræsfest i forsamlingshuset.

– Vi er i fuld gang med at planlægge aktiviteter i 2018. Med vores nye flotte hjemmeside www.boerglumogomegn.dk, er det blevet let for alle at holde sig orienteret om, hvad der rør sig i byen og endvidere tilmelde sig til arrangementer.

– Og ellers er vi også meget aktive på facebook – så hvis ikke du allerede følger os her, så skynd dig ind og like “Børglum og Omegn”, slutter Foreningen Børglum & Omegn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close