Aktivdag for børn i Rubjerg-Gølstrup

0
Privatfoto
Sol fra en skyfri blå himmel og sommervejr med 25 grader, gav de allerbedste rammer for den årlige aktivitetsdag for børnene i Rubjerg-Gølstrup.

– Humøret var højt da 18 børn fra byen mødte op med deres forældre til en hyggelig eftermiddag på Legepladsen ved Multihuset. Her var gjort klar til leg og konkurrencer, fortæller Margit Knudsen fra borgerforeningens bestyrelse.

I det gode vejr var det oplagt med en vand-ballondyst, og børnene kunne også udfolde sig kreativt med at dekorere fliserne på legepladsen, før der var tid til en pause, hvor alle børn fik en is.

Mega-Bordfodbold var pustet op til kamp, og de største børn gik i aktion. Med et godt tag i stængerne kæmpede de to hold om at score flest mål.

Der kom også gang i cyklerne, hvor der blev dystet om at tage cykelcross banen på hurtigste tid.

Hele eftermiddagen blev nybagte pandekager i en lind strøm hevet af de tre stegepander, og både børn og voksne var flittige aftagere. Især glasset med chokoladepålæg fristede.

Mens børnene legede, hyggede forældrene sig, og mange roste, at der bliver holdt et arrangement, hvor der er fokus på, at børnene skal have en dejlig dag.

– Aktivitetsdagen blev holdt første gang i 2017 med indvielse af en ny scater- og Crossbane og Borgerforeningens bestyrelse satser på at gøre det til en god tradition med “Børnenes Dag” i maj.

– Bestyrelsen er rigtig godt tilfreds med fremmødet, og håber at borgerne også vil møde talstærkt op på pladsen til næste arrangement, som er Sankt Hans-fejringen, slutter Margit Knudsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close