Både tradition og fornyelse ved Havfruernes nytårskoncert

0
Brønderslev Harmoniorkester spiller ved Lions Havfruernes Nytårskoncert. Arkivfoto
For 5. år i træk byder Lions Havfruerne Løkken-Vrå på Nytårskoncert i Sognegården i Løkken.

– I år har vi valgt at give koncerten fornyelse og har fået Brønderslev Harmoniorkester til at spille for os, og det glæder vi os til. Vi har hørt dem, og synes de spiller fantastisk, siger havfrue Birgitte Westergaard og tilføjer, at der er flere af musikerne i orkesteret som kommer fra Løkken.

– Derudover kommer kirkesanger Ellen Støve Lie og underholder. Men så stopper vi også med det nye, for traditionen tro skal vi også høre sprøde toner fra Løkken kirkes voksenkor ved organist Claus Bach Nielsen.

Dette år er det de ældre i området som skal nyde godt af overskuddet fra koncerten.

– Vi har valgt at arrangere to musikoplevelser på henholdsvis Havgården i Løkken og Lundgården i Vrå. Den ene bliver med “Lissy og Unoderne”. På demens afsnittene kommer musikterapeut & demenskonsulent Åse Hyldgaard og underholder.

Der er stadig billetter at købe. De kan købes via E-mail orum@pc.dk eller på mobil. Man kan også købe sin billet på Apoteket i Løkken (uden recept).

– Vi glæder os til, at se jer i Sognegården, Præstevangen 2 den 29. januar kl. 19. Vi håber på en rigtig hyggelig aften fyldt med musik, og med efterfølgende mulighed for at støtte lokalt, lyder det med et godt nytår fra Lions Havfruerne Løkken-Vrå.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close