Børglum Kloster frister med kunst

0
Bernhard Lipsøe med sin 5 meter høje elefantskulptur der står udenfor udstillingslokalet. Foto: Kirsten Olsen
Årets kunstudstillinger i den gamle hestestald på Børglum Kloster er skabt af kunstnerne Bernhard Lipsøe, Kirsten Tofte Jensen og Brigitte Schreuder. Udstillingerne kan ses hver dag i åbningstiden kl. 10-17.

Bernhard Lipsøes talent spænder vidt fra maleri, akvarel, men han er især kendt for sine skulpturer af genbrugsmaterialer og glaskunst som har været en passion for kunstneren igennem de sidste 20 år.

Kirsten Tofte Jensen er uddannet i London på The Royal British Art School. Hun har tidligere arbejdet meget med skulpturer, men har i denne udstilling valgt at fokusere på hurtige skitser i “Ink” og “clay” hvor hun forsøger at “indfange” modellen og stemningen – ofte danser modellen til musik. Kirsten Tofte Jensen er også vendt tilbage til en tidligere passion for kultegning i de værker hun selv kalder “Life Drawings”

De to kunstneres værker kan ses frem til søndag den 26. august.

Desuden udstiller den hollandske kunstner Brigitte Schreuder på Børglum Kloster. Brigitte Schreuders udstilling hedder “Arcitecture in Slay”. Hendes kunstværker er fortrinsvis tårne, templer, altre og andre arkitektoniske former.

Hun finder sin inspiration fra både klassisk og romersk arkitektur, men hun henter også inspiration fra de steder hvor denne arkitektur hører hjemme.

– Selv tagene, som jeg kan kigge ud på fra mit atelier, er baseret på klassiske bygningsstrukturer, og det inspirerer mig til at lave ny kunst, udtaler kunstneren.

Udstillingen kan opleves frem til søndag den 21. oktober.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close