Børn og konfirmander i Vrå laver juleværksted og julehjælp

0
Juleforberedelser i Vrå. Arkivfoto
Børn og konfirmander samler ind til julehjælp

“Ingen kan alt, alle kan lidt, sammen kan vi alt”. Det var mottoet, da Carl Scharnberg, Vrå bys børn og deres forældre for snart 50 år siden fik stablet den første Børnenes Jord i Danmark på benene, og var dermed et levende eksempel på sammen kan vi alt.

Siden har der været utallige tilfælde i Vrå, hvor mennesker på tværs af byen er gået sammen for at starte noget nyt.

Nu gør konfirmander fra sognemenigheden og Valgmenigheden det samme. De går sammen om at samle ind til julehjælp til trængende familier i Vrå.

På Vrå julemarked lørdag den 2. december vil de således have en bod, hvor de sammen sælger kager, julepynt og kort – alt er hjemmelavet.

Vrå Valgmenighed indbyder i den sammenhæng alle børn i byen til at hjælpe konfirmanderne og deltage i “Børnenes søndag” i Vrå Valgmenigheds juleværksted. Det der produceres i værkstedet bliver solgt på Vrå julemarked i konfirmandernes bod. Forud for værkstedet søndag den 19. november kl. 10-14 er der mulighed for at deltage i en enkel gudstjeneste i Valgmenighedskirken kl. 10.00 med temaet: Dejlig er jorden.

Alle er velkomne – tilmelding til Lene Graarup.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close