Bog om Løkken Sparekasse og dens kollaps på vej

0
Egon Kjøller, Peter Ussing, Hans Fink og Kristian Andersen er forfattere til en bog om Løkken Sparekasse. Foto: Privatfoto
I 2009 gik Løkken Sparekasse konkurs, en begivenhed, der trak lange spor efter sig, ikke mindst fordi de mange garanter mistede betydelige summer.

Efteråret 2018 sættes der gennem en retssag mod ledelsen og revisionen nok et endeligt punktum.

Til sommer kommer der en bog om sparekassens kollaps. Den skrives af den tidlige formand for foreningen Garantloekken, Kristian Andersen, fhv. administrationschef for NT, Hans Fink, fhv. journalist ved Nordjyske Stiftstidende Egon Kjøller og fhv. skoledirektør Peter Ussing.

Kristian Andersen, der er initiativtager og primus motor i arbejdet fortæller:

– Det bliver en bog på ca. 200 sider, og titlen bliver “Overmod – historien om Løkken Sparekasses kollaps”.

– Vi har brugt ordet overmod som titel, fordi vi synes, det dækker situationen meget godt. Sparekassen ville være stor og kastede sig ud i nogle meget tvivlsomme udlån, og så gik det galt.

– Det handler bogens første del om, hvor vi skildrer, hvad der gik forud for konkursen, og analyserer, hvordan de forskellige aktører forholdt sig i tiden forud, dvs. repræsentantskabet og bestyrelsen, direktionen, medarbejderne, Finanstilsynet og flere andre.

– I bogens anden del berettes der om de uvildige undersøgelser, der senere blev foretaget, og om garantforeningens forgæves forsøg på at få nogle af garanternes tabte penge hjem. Mange af dem led betydelige og smertelige tab.

De forskellige emner bliver også belyst gennem interviews med bl.a. tidligere bestyrelsesmedlemmer og ansatte i sparekassen.

Kristian Andersen fortæller videre, at forfattergruppen har en aftale med Forlaget Rebild om udgivelse, og han forventer en smukt udstyret bog med blandt andet Løkken-fotografier af Gunnar Husebø.

Han fortsætter:

– Vi skal nu skaffe penge til dækning af trykkeudgifterne og har allerede løfte om støtte fra Inger og Vagn Bang Christensens Mindefond, og vi vil også søge hos andre fonde. Lige nu er vi i gang med at bede lokale virksomheder hjælpe os.

– Selv om der snart er gået mange år, siden sparekassen lukkede, er den ikke glemt, og vi tror, at der stadig vil være interesse for at læse historien om overmod og Løkken Sparekasses kollaps, slutter Kristian Andersen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close