Casper Steinfaths besøg i Løkken under wind- festivalen blev et stort hit

0
Casper Steinfath sammen med turismeudvikler i Hjørring Kommune Anna Oosterhof før foredraget i Løkken. Foto: Kirsten Olsen
Allerede længe inden de nye lokaler på det gamle Peter Baadsmand er færdige, har den første begivenhed fundet sted. Et foredrag planlagt i North Shore Surf samlede så mange deltagere, at det blev nødvendigt at flytte det til et større lokale.

I forbindelse med Blokhus Løkken Windfestival kunne et spændt publikum møde SUP-verdensmesteren Casper Steinfath fra Klitmøller. Han holdt foredraget “Fra vandskræk til verdensmester”.

Casper Steinfath er professionel dansk padlesurfer, der har vundet guld ved VM og EM i Stand Up Padling otte gange siden 2013. I 2018 blev han den første surfer i verden, der krydsede Skagerrak på et surfbræt.

Casper Steinfath fortalte lidt om havets historie som en kold og hård arbejdsplads for fiskere til i dag at være en legeplads for mange slags vandsport.

Hans egen karriere begyndte på en surftur til Madeira. På en dag, hvor bølgerne var små, hev hans onkel sit SUP-bræt frem og lod Casper og hans lillebror padle en tur på det. Casper Steinfath var hooked med det samme, og SUP blev hurtigt hans primære passion.

Han fortalte naturligvis også om at være den første i verden, der krydsede Skagerrak på et surfbræt. 5,7 millioner tv-seere fulgte med, og da han efter 18 timer og 30 minutter på vandet ramte havnen i Kristiansand, sagde han, at Viking Crossing 2.0 betød mere for ham end hans fire verdensmesterskaber.

Hans kærlighed til sporten når også de bonede gulve, idet han er vicepræsident i det internationale surfforbund, International Surf Association (ISA) og næstformand i Dansk Surf- og Rafting Forbund (DSRF).

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close