Danmarks udsendte blev fejret i Vrejlev Kirke

0
Hjørring Marineforening, Hjemmeværnet, Garderforeningen, De Danske Forsvarsbrødre og Veteranforeningen har taget opstilling med fanerne ved Vrejlev Kirke. Foto: Niels Helver
Flagdagen for Danmarks udsendte tirsdag den 5. september blev fejret over hele landet ved forskellige arrangementer. Det skete også i Vrejlev Kirke, hvor der var aftengudstjeneste med deltagelse af Hjørring Marineforening, medlemmer af Hjemmeværnet, Garderforeningen, De Danske Forsvarsbrødre og Veteranforeningen samt gæster, der ville være med til at anerkende den indsats, tusindvis af udsendte har ydet ude i verdens brændpunkter. Alle har de været med til at gøre en forskel for en bedre og fredeligere verden at leve i. Og mange har betalt den højeste pris. De kom aldrig hjem igen.

Udenfor kirken havde de forskellige foreninger taget opstilling med deres faner og bød gæsterne velkommen til en højtidelig gudstjeneste, hvor sognepræst og tidligere feltpræst Kirstine Rosa Rebecca Rafn hædrede Danmarks udsendte.

Fanerne blev båret ind i kirken til Prins Jørgens March spillet på trompet og orgel, og efter velkomst, introduktion og hilsen sang menigheden “En sømand har sin enegang”. Sognepræst Kirstine Rosa Rebecca Rafn læste fortællinger om de 800 Krigssejlerne, der under anden verdenskrig vovede livet for Danmarks frihed. Det var samtidig en anerkendelse af de danskere, der siden anden verdenskrig har været udsendt for Danmark i international tjeneste.

Mellem læsningerne spillede og sang organist Lene Rom Frederiksen og kirkesanger Rune Møller Nielsen “We’ll meet again” og “It’s a long way to Tipperary”. Gudstjenesten blev afsluttet med “Altid frejdig, når du går”, Fadervor, Velsignelse og udgangsbøn, hvorefter fanerne blev båret ud.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close