En hyggeeftermiddag i sognegården i Løkken

0
Vibeke Hatt Arkivfoto: Henrik Louis
Der er igen hyggeeftermiddag i sognegården i Løkken den 7. marts kl. 14.30, hvor psykiatrisk sygeplejerske Vibeke Hatt holder foredrag.

Forud for det præsenterer hun sig selv i en omtale af mødet i det lokale kirkeblad med:

– Mit navn er Vibeke Hatt, og jeg bor i Brønderslev med min familie. Jeg er 60 år – har været psykiatrisk sygeplejerske i 25 år, hvor jeg har været ansat i socialpsykiatrien – den del af psykiatrien, hvor man lærer at bruge de ressourcer, man har – lærer at leve sit liv med de begrænsninger, der ligger til grund for den psykiske sygdom – lærer at indse, at det er ikke “hele mig”, der er syg, men at en stor del af mig er rask, og at det skal styrkes!

Jeg har i knap 10 år sammen med en kollega stået for en “pårørende gruppe”, hvor pårørende af alle slags (kone, søster, far og ven/nabo osv.) har kunnet komme og mødes med andre, der er i sammen bås og ved, hvor skoen trykker! Man har kunnet betro sig til hinanden – bekymringer, sorger, irritationer, vrede osv. Vi som psykiatriske sygeplejersker har kunnet lytte og forklare, undervise og komme med ideer og støtte.

Jeg har gennem årene indset, hvor vigtigt det er, at vi får gjort op med tabuet omkring psykisk sårbarhed. Vi er alle psykisk sårbare på forskellige tider i vores liv, og det kan måske tænkes, at der er nogen, det ikke vil gå så hårdt ud over, hvis det var mere almindeligt at turde tale om det – både turde tale om, hvordan man har det, men bestemt også turde spørge ind til andre – og bare være nærværende og lytte!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close