Et Epicenter for kulturarv – derfor et kunstmuseum i Løkken

0
Fra dengang der var kunstner-koloni i Løkken. Foto: xx
– Når der skal ligge et kunstmuseum i Løkken er det fordi, at det er et sted, hvor man virkelig kan mærke kulturens vingesus.

Det fastslår forfatter og kulturjournalist Chris Kraft-Christensen. Sammen med Løkken Litteratur- og Kulturhistoriske Forening afholdt han i sommer for første gang Litteratur- Festival i Løkken. Han står ligeledes bag det webbaserede kunstmuseum “Brændingen” som kan ses på www.loekkenikunsten.dk.

Chris Kraft-Christensen underbygger videre sit ønske om et fysisk hjemsted for Løkkenkunst: – Vesterhavsbyen har været et sandt epicenter for malerkunst og litteratur, og er dermed et stykke dansk kulturarv, der går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor nogle af de betydningsfulde malere og forfattere kom på besøg, hvorfor denne arv på det nærmeste er indlejret i dette vigtige sted i Vendsyssel. Mellem 400 og 500 kunstnere har besøgt og arbejdet i og omkring Løkken, hvilket er et stort tal, der kan sammenlignes med Skagen.

– Efter et besøg på det fysiske kunstmuseum Brændingen kan man gå i Café Asger Jorn, hvor man med menukortet i hånden kan vælge en af de mange yndlingsretter, som Løkkenkunstnerne specielt hold af, eller købe en kunstbog med hjem fra Kunstbutikken, lyder fremtidsønsket fra initiativtageren.

Der er skænket en række gaver som er deponeret med henblik på udstilling i et kommende kunstmuseum i Løkken. En del hænger på væggene på Ældrecenter Havgården.

Frede Skipper: Ingrid Ørum, farvehandler i Løkken, efterlod sig en stor samling tegninger, dagbøger, scrapbøger, udklip, breve m.m., som nu er tilgået Brændingen i Løkken.

Ingeborg Brügger, journalist, datter af Løkken-kunstneren Ane Brügger: Motiv Caféliv på Café Søborg. Tegning mål 34×30 cm. Motiv: Fiskerportræt Kultegning mål: 40×31 cm.

Jette Holm, fhv. sognepræst i Løkken, nu Aarhus: Tre malerier af Ruben Gelardi, ét af Ejnar Gross, og ét eget værk. Motiv: Jyllandsgade i Løkken, ved Brugsen, 1995 Olie på lærred mål: 60 1/2×47 cm Motiv: Støberivej, Løkken, 1995 Olie på lærred mål: 75 1/2×61 cm Motiv: Løkken, 1995 Olie på lærred mål: 61×45 Ejnar Gross: Motiv: Havn Olie på lærred mål: 67×46 ½ cm Jette Holm: Motiv: Mårup Kirke mål: 50×40 cm. samt flere akvareller med Mårup kirke som motiv. Lis Thomsen, enke efter maleren Hugo Thomsen, Brønderslev. Motiv: Kutter på Løkken strand. Tegning mål: 29 1/2 x 24 cm. Samt mange flere.

Følg Brændingen på Facebook og læs mere om museet. Få info og anekdoter om kunstnere og deres værker.

Desuden søges støttevenner, som med et bidrag på 50,00 kr. årligt ville kunne bringe www.lokkenikunsten.dk helt i front, blandt andet med en webportal ud til verden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close