Feriepartner støtter lokale feriefremmeprojekter

0
Feriepartner i Tversted, Løkken og Lønstrup støtter lokale turismefremme projekter Foto: Feriepartner
11 aktiviteter til gavn for lokale og turister i Tversted, Løkken og Lønstrup får støtte til et samlet beløb på over 130.000 kr. fra Feriepartner.

Det oplyser Jesper Smidt, Feriepartner Tversted på vegne af sommerhusformidlingens tre bureauer i de nævnte byer.

I Tversted området drejer det sig om Bunkerture Tversted, Tversted Bjærgelaug, Klitgården, SMS Hjerterstarter og Tannisbugt Natur- og Vandpleje.

I Løkken går Feriepartner donationer til Molefestival – “Smag på Løkken”, Litteraturfestival Løkken og Løkken i Børnehøjde – Sandkonkurrence

Støtten i Lønstrup gavner de tre aktiviteter: “Vikingerne ved verdens ende” – Europæisk år for kulturarv, Familiearrangement Lønstrup Strand – Lønstrup Fiskeriforening samt Naturbad i “Blåler og hav”

– Feriepartner er glade for at kunne støtte netop disse fine projekter, der passer godt til vores ambition om at være en aktiv del af lokalmiljøet, samtidig med at vi gør noget, der tilgodeser vores gæster og kunder, siger Jesper Smidt fra Feriepartner i Tversted.

Han fortæller om baggrunden for disse donationer, at Feriepartner i Løkken, Lønstrup og Tversted går man op i gode oplevelser for både sommerhusejere, lejere og for alle andre, der bor i sommerlandet. Derfor har Feriepartner-bureauerne besluttet at uddele midler til personer, foreninger eller lokale ildsjæle, der bidrager til at gøre et besøg i de nævnte byer til en god oplevelse.

Udover uddeling af lokale støttemidler får puljemodtagerne mulighed for en ekstra bonus når året er omme. Der er nemlig tale om et landsdækkende initiativ fra alle landets 27 Feriepartner-bureauer. Initiativet består af to dele: En uddeling af midler fra lokale oplevelsespuljer i foråret og en landsdækkende finale til oktober. I finalen deltager de bedste lokale puljemodtagere fra alle landets Feriepartner-bureauer.

I finalen uddeles der i alt 100.000 kr. til de tre bedste projekter i hele Danmark. I alt støtter Feriepartnerkæden gode projekter, der medvirker til at gøre landets lokalområder til gode steder at bo og at holde ferie med over 1 mio. kr. i 2018.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close