Fibernet bredes ud i sommerhusområderne ved Løkken

0
I Furreby er Stofa langt fremme med at udrulle fibernettet. Senere kommer turen til området syd for Løkken. Foto: Kirsten Olsen
800 – 900 sommerhuse i områderne nord og syd for Løkken får nu mulighed for at få installeret en fibernetforbindelse fra Stofa A/S.

Stofa A/S har tilbudt sommerhusområderne i Furreby og syd for Løkken en fiberforbindelse, der giver adgang til forskellige tv-pakker samt onlinedækning for tablet, computer og smartphone.

– En stabil internetforbindelse er i dag afgørende for mange sommerhuslejere. Hvis vejret ikke lige er til hav- og solbad, så er det vigtigt at kunne flytte hyggen indenfor og se en film, ligesom det er helt naturligt, at man altid er online, siger fiberkonsulent Ib Madsen fra Stofa A/S.

I Furreby er der stor tilslutning til nettet, og man allerede langt henne med gravearbejdet. Her regner man med at være klar til tilslutning inden sommerferien.

– Hvis man ikke fik sig tilmeldt, så kan man endnu sagtens nå at komme med, inden arbejdet er afsluttet, påpeger Ib Madsen.

– I det store sommerhusområde syd for Løkken er vi ikke startet endnu. Vi holder vi informationsmøder for husejerne i Action House fredag den 11. maj og 2. pinsedag den 21. maj kl. 12-14.

– Her kan man møde medarbejdere fra Stofa A/S og få svar på eventuelle spørgsmål. I det sydlige område har vi sat tilmeldingsfristen til 1. juli, slutter Ib Madsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close