Filmaften starter sæson op i Løkken Sognegård

0
Arkivfoto
Der vises film tirsdag den 23. januar kl. 19.00 i Løkken Sognegård, Præstevangen 2, Løkken.

På den første filmaften i det nye år viser vi filmen “Adams æbler”, der tager livtag med vores forståelse af godt og ondt. Der er talrige referencer til Bibelens syndefaldsfortælling og religiøse begreber som tro, håb og kærlighed på en skæv måde.

Anders Thomas Jensen, der både har skrevet manuskriptet og instrueret “Adams æbler”, har sagt følgende om sin film: “Et eventyr er trygt i sine absolutter. De

Gode er Gode og de Onde er Onde. Moderne kultur har gjort et stort arbejde for at diskutere, og næsten ophæve, disse absolutte størrelser. Vi har gennemvasket det sorte, så alt er blevet gråt og ufarligt. Men de absolutte størrelser har en frygtindgydende autoritet, som gør os i stand til at forholde os direkte og kompromisløst til dem. Jeg vil med denne film præsentere absolutte størrelser, for med det samme at vende dem på hovedet. Det definitivt onde mod det endeløse gode. Djævlen mod Gud. Jeg håber, at de vil generere en oplevelse af gru, forhåbentlig latter og måske eftertænksomhed. En stimulerende utryghed.”

Efter filmen er der et glas vin og noget snack, mens vi taler om filmen.

På den anden filmaften i det nye år vises filmen “Jeg er stadig Alice”. Det er torsdag den 15. marts.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close