Fondspenge til 100-årig i Lønstrup

0
Der har været mange film på plakaten gennem tiderne ...Arkivfoto: Bent Bach
Sparekassen Vendsyssels Fond har skænket 25.000 kroner til biografen i Lønstrup

LØNSTRUP: Lønstrup Café-Bio udgør i dag byens kulturhus, og huset fylder 100 år.

Jubilæet skal markeres 14. juli og hertil kommer en række aktiviteter hen over året. Bestyrelsen for foreningen bag huset har netop modtaget en check på 25.000 kroner til “Projekt 100 år”.

– Det er en markant begivenhed, som foreningen ønsker at markere. Vi vurderer, at med det rette fokus, kan det blive en begivenhed, der vil sætte fokus på Lønstrup Cafe Bio og Lønstrup by, lyder det i fondsansøgningen til sparekassens fond.

Planen er, at der gennem hele kalenderåret 2018 skal gennemføres aktiviteter, som alle skal rette opmærksomheden mod såvel Lønstrup Cafe Bio som Lønstrup.

– Det er dejligt med pengene fra fonden. Nu har vi råd til at fejre jubilæet, lød det fra bestyrelsen, da de lokale repræsentanter havde modtaget gavebeviset.

Foreningen “Lønstrup Cafe-Bio” har eksisteret siden 2001 og har i dag 268 medlemmer. Husets aktiviteter er med til at sikre, at der også i vintermånederne er liv og aktivitet i Lønstrup.

Fra starten af september til udgangen af marts måned er der fire-fem dage om ugen en række aktiviteter med hovedvægt lagt på filmforevisning.

– Lønstrup Café-Bio er i vintermånederne et kulturelt fyrtårn for Lønstrup, konkluderer bestyrelsen i ansøgning.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close