Foredrag: Skuder, slupper og havbåde i Skagerrak

0
Måske bliver der lejlighed til at høre nærmere om vraget der drev i land i Løkken i 2015. Det blev afhentet af foreningen Han Herred Havbåde. Foto: Arkivfoto
Lørdag den 20. januar kl. 10 afholder Løkken Museumsforening foredrag i aulaen på Løkken Skole, Studievej 10. Det er et spændende foredrag med etnolog Thomas Højrup, som fortæller om forskellige bådtyper: Skuder, slupper og havbåde i Skagerrak.

Thomas Højrup har en stor viden om de forskellige bådtyper. Han vil beskrive deres egenskaber set fra bådebyggerens, skudehandlernes og kystfiskernes perspektiver på den danske side af Skagerrak.

Thomas Højrup, der er bosat i Thorup Strand, har også stort kendskab til kystfiskeri gennem tiderne og et indgående kendskab til forholdene for kystfiskerne og de problemstillinger, som erhvervet har været udfordret med de seneste år. Han er formand for Thorup Strand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde og har selv fisket i mere end 40 år, men er ikke erhvervsfisker.

Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål.

Foredraget holdes i samarbejde med Folkeuniversitetet og Kulturhus Løkken.

Billetter kan købes ved indgangen. Pris for medlemmer 50 kr. – ikke medlemmer 75 kr. inklusiv kaffe og rundstykker.

Alle er velkommen, og museets bestyrelse håber mange vil møde op til en spændende formiddag.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close