Fra fæstegård til center for evangelisk, karismatisk vækkelseskristendom

0
Forside af Egnssamlingen 2018
Den historiske årbog “Egnssamling 2018”, der udgives af det lokalhistoriske arkiv Egnssamlingen i Jammerbugt Kommune, er nu udkommet.

Simon Jacobsen, forfatter og tidligere nordisk chef for GOD TV, har skrevet et indlæg i bogen: “Fra fæstegård til center for evangelisk, karismatisk vækkelseskristendom” om sin fødegård

Simon Jacobsen, der er kendt i Løkken for sine historiske skriverier om vækkelse, de første landliggere i byens gamle klassiske sommervillaer m.m., er født på Mellemgård i Brødslev ved Ingstrup. Nu er hans historie om fødegården publiceret i den historiske årbog Egnssamling 2018.

Det er en interessant historie, ikke blot om Simon Jacobsens forældre Ester og Christian Jacobsen, men også om de 3 generationer, som ejede gården inden familien Jacobsen flyttede til Ingstrup i 1946. Slægten Larsen, der ejede den smukt beliggende gård Mellemgård fra 1700-tallet, oplevede både at blive sat fri fra hoveriarbejde og at opleve den virkelige frihed, som kun fås, når man har taget imod Jesus som sin frelser, skriver Simon Jacobsen som indledning.

Han fortæller endvidere om sin families overtagelse af gården: Min bedstefar, kreaturhandler Hans Thomsen, solgte kreaturer fra Mellemgård og kendte derfor Lars Larsen. Da bedstefar fik kendskab til, at Mellemgård skulle sælges, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få den besigtiget. Mine forældre fik besked på at være klar til at køre til Ingstrup i bedstefars gamle Ford.

Da de kørte ind på gårdspladsen til Mellemgård, mødte de Lars Larsen. Bedstefar forhandlede med Lars om, at mor og far kunne overtage gården. En betingelse for salget var dog, at møllevingerne på vindmøllen ikke bevægede sig om søndagen, man skulle respektere hviledagen.

Simon Jacobsen fortæller levende om livet på gården. Blandt andet om en Apostolsk Ungdomslejr på Mellemgård i 1950. Et mødetelt var opstillet på gårdspladsen, og laden blev brugt til soveplads. Der blev lavet mad og dækket borde i stuehuset.

Vort hjem var altid åben for Guds tjenere, og far og mor udviste stor gæstfrihed. Mange af Apostolsk Kirkes præster og forstandere besøgte Mellemgård gennem de 20 år, far og mor ejede gården. I over 50 år var mor og far tilknyttet Apostolsk Kirke i Løkken, som de også blev lederpar for i flere årtier, slutter Simon Jacobsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close