Gamle traktorer på Ny Bundgård

0
Du kan måske møde en flot Volvo Boxer 350 fra først i 60’erne . Privatfoto
Foråret er kommet til Vendsyssel, og veteranfolkene har længe været urolige, som havde de “mug i skånken”. Det er alt for længe siden, der har været gang i de gamle traktorer, men nu sker det. Lørdag 14. april har Palle Kokholm & Co arrangeret køre-møg-dag på Ny Bundgård på Vesterheden ved Vrå. Alt bliver gjort, som man gjorde for 50 til 60 år siden – og efterfølgende vil møget blive pløjet ned med mellem 50 og 60 år gamle veterantraktorer forspændt en enkeltfuret eller måske en tofuret plov. Det vil helt sikkert få det til at tynde ud i vinter frustrationerne.

Veteranfolkene mødes klokken ni til morgenkaffe. Det kan nok tage en times tid, inden vinterens trængsler er debatteret. Så går man så småt i gang med arbejdet, men klokken 12 er der igen mad på bordet. Det er vist kendt, at veteranfolkene er lige så gode til at passe måltiderne, som man er til at passe de gamle maskiner – og det er jo netop der man får en god snak.

Klokken 13 kravler man igen i sæderne – nu med noget mere vægt over bagakslen, og så går det løs igen indtil klokken 16.

Landboungdom er også med på Vesterheden. Her er det nyere materiel og konkurrencepløjetræning til efterårets DM det handler om.

Der sker noget på Vesterheden på lørdag, og man er mere end velkommen til at kikke forbi, siger Palle Kokholm, der håber rigtig mange vil komme og opleve lidt nostalgi, og få en snak om gamle traktorer og gamle dage. LL

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close