Gammel – og ny bebyggelse i Vrå

0
Her en af de søgegrøfter, der laves med ca. 20 meters mellemrum
Vrå – et godt sted at bo….siger Vrå Beboer- og Erhvervsforening, og mange med dem – og meget tyder på, at det har det været i årtusinder. VBE og dens “bøjgrujs-pres-på maj” Niels Henrik Nielsen har ikke arbejdet forgæves, og kommunen arbejder nu på at lave nye grunde – ikke kun i vest, men også i øst, hvor den nye skole kommer.

I vest er det i Gartnerkvarteret – og i øst er det på arealerne øst for lejlighederne og andelsboligerne på Tulipanvej – altså på de to af kommunen ejede marker nord for Mogens Dal.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. God argumentation og vedholdenhed er vigtig i sådanne sager, og det er netop hvad Niels Henrik og VBE har gjort.

Kommunen har, som loven foreskriver, lavet søgerender for at sikre eventuelle arkæologiske spor, og man fandt noget i det nordvestlige hjørne på den vestligste mark . Her var der spor – bl. a af stolpehuller fra en Bronzealderbebyggelse – altså en bebyggelse fra 1500 – 500 f. kr.

– Spændende, men også lidt ærgerligt, da det påhviler ejer, altså Hjørring kommune, at bekoste en udgravning – og ud over at det koster penge, kan det også udsætte projektet. Vi skal naturligvis passe godt på vores historie, og de spor, der er i landskabet, og da det fundne er koncentreret på et meget lille sted, er der en mulighed for, at lade området ligge – måske som skov eller grønt fællesareal til senere udgravning. Det koster ikke noget – heller ikke forsinkelser, bare det indarbejdes i projektet. Os der bor her forstår godt vore forfædre, og bebyggelsen fra bronzealderen viser, at det ikke kun er nu man synes Vrå er et godt sted at bo, lyder det fra beboer- og erhvervsforeningen.LL

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close