Goddag og farvel i Skallerup

0
Foto: Skallerup Seaside Resort
Skallerup Seaside Resort siger goddag til Jørgen Høll, der tiltræder som ny direktør i Skallerup Seaside Resort.

Han tager over efter og direktør Niels Bro, der går på pension.

Feriecenteret har goddag- og farvelreception torsdag 14. juni.

Centerets nye direktør, Jørgen Høll, er 60 år og bor i Hjørring. Han er gift med Jane Høll, og de har to voksne døtre og to børnebørn.

Jørgen Høll er student fra Hjørring Gymnasium i 1977.

Han indtrådte i forsvaret som værnepligtig uden tanke på at gøre militæret til sin karriere. Det ændrede sig. Jørgen Høll har gennem 40 år haft stillinger inden for alle grene af forsvaret og har i perioden været udstationeret i udlandet i sammenlagt 10 år. Han sluttede i marts 2018 som chef for Specialoperationskommandoen.

Fra 1. juni blev han den nye direktør for Skallerup Seaside Resort.

Og han bliver direktør for et feriecenter i topform.

Regnskabet viser nemlig plus på bundlinjen for 14. år i træk. I 2017 steg omsætningen fra 83,1 til 86,7 millioner kroner, og overskuddet steg fra 7,1 til 7,6 millioner kroner.

Den ansvarlige igennem de seneste mange år, direktør Niels Bro, er ikke overraskende tilfreds med resultatet.

– Vi havde en dårlig sommer sidste år, og til trods for det har vi et bedre resultat, end vi plejer at have. Det er vi meget stolte over, for det er en branche, hvor mange har svært ved at tjene penge. Det bevarer også en masse arbejdspladser. Vi har over 200 ansatte på matriklen, siger Niels Bro til Nordjyske.dk med henvisning til, at en stor del af dem er ansat hos forpagtere af for eksempel købmandsbutikken, ridehallen og bowlinghallen.

Han glæder sig også over, at Skallerup Seaside Resorts gæld er meget lille i forhold til selskabets aktiver.

Og der er stor tilfredshed blandt kunderne.

– Det er vi næsten mest stolte over. Vi er stolte over at tjene penge og have penge til investeringer, men vi er rigtig stolte over, at vores kvalitet fortsat bliver bedre og bedre. Vi er lige kommet i Hall of Fame hos Trip Advisor, og det vil sige, at vi har ligget blandt de bedste fem år i træk. Det er jo ikke så ringe endda, siger Niels Bro til nordjyske.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close