Godt grundlovsmøde i Sandgraven

0
Grundlovsmøde trukket helt ned i Sandgraven ved RakkebyArkivfoto:
Arrangørerne skilter med, at det måske er Danmarks hyggeligste og mindste grundlovsmøde. Anne Mette Nors holdt grundlovstalen, og det havde trukket ca. 30 personer ned i anlægget, der også huser Rakkeby Friluftsteater. Med det fremmøde, er det måske ikke længere det mindste grundlovsmøde, der afholdes i Danmark, udtalte en af arrangørerne bagefter.

Grundlovstaleren Anne Mette Nors er også instruktør på Rakkeby Friluftsteaters forestilling “Robin Hood”, der har premiere i Sandgraven Sct. Hans aften. Anne Mette talte om det at hygge. Det hyggelige er også det bærende element under hele forløbet ved tilblivelsen af teaterforestillingen i Sandgraven. Der hygges under øvningen, men i pauserne, når der kommer kage og kaffe på bordet, får hyggen virkelig gode vilkår.

Anne Mette har også lagt mærke til, at alle de frivillige værdsættes lige meget, uanset om de har hovedrollen i stykket eller har lavet et lille stykke arbejde bag ved scenen.

Det er første gang, at Anne Mette Nors er instruktør for Rakkeby Friluftsteater. Anne Mette er nok mest kendt for sit mangeårige medvirken ved Lundergård revyen, hvor hun både har været instruktør, medforfatter og stået på scenen. Hun har også været instruktør ved Vrå Amatørteater. HJ

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close