Humor som forsvarsmiddel

0
Arkivfoto: Torben Hansen
Ved Hyggeeftermiddagen i Løkken Sognegård onsdag den 7. februar vil tidligere sognepræst ved Budolfi Kirke Hans Jacob Hansen causere over emnet “Humor som forsvarsmiddel”.

– Tilværelsen er skruet sådan sammen, at alvoren kommer af sig selv. Det gælder ikke blot i forhold til de ulykker, vi kommer ud for, men måske især til det grundvilkår ved vores liv, at det med sikkerhed får en ende. Humoren er først og fremmest en hjælp til at komme igennem det værste uden at resignere for meget. Forstået sådan er humor en hyldest til livet selv – også når det liv er fuldt af modgang og meningsløshed, lyder det i foromtalen af arrangementet.

Der er ikke tale om et egentligt foredrag, snarere et causeri, der bringer eksempler på, hvordan humor er blevet brugt. Findes der f.eks. en form for humor, som er særlig for Danmark – eller for Tyskland eller Rusland? Er evnen til at udvikle og forstå humor medfødt. Findes der mennesker, som ikke har humor – og vil de indrømme det?

At humoren bruges som forsvarsmiddel betyder, at den kan forløse en situation, både ved et forhandlingsbord, når man er trængt op i en krog, eller når en fest balancerer på kanten af fiasko. Også dét, vil causeriet handle om.

Hvis nogen synes, Hans Jacob Hansens navn klinger næsten lokalt, kan det skyldes, at han forinden sine 16 år som sognepræst ved Budolfi Kirke, hvorfra han blev pensioneret, var ansat som sognepræst i Tornby-Vidstrup sogn i 15 år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close