Hundelev vil ha’ eget Eiffel tårn

0
Naturtårnet designet af projektteamet fra Aalborg Universitet Foto: Aalborg Universitet
Hva’ ska’ vi bruge et tårn til?

Spørgsmålet fra en ældre kvinde bliver hængende lidt uden svar over lasagnen, som 170 borgere fra Hundelev og omegn er samlet omkring sent en sen eftermiddagstime fredag i det lokale kultur- og idrætscenter.

Det er ikke mange landsbyer, der evner at samle det meste af byen til en omgang let aftensmad og med et flyvsk forslag som dessert. Hundelev med 244 registrerede beboere kan endda ved indgangen til en weekend.

For Udviklingsgruppen for Hundelev og Omegn, som i mere end et årti har sat det ene landsbyprojekt efter det andet på skinner, vil mærke stemningen for at gå videre med hvad “en skør ide” – at bygge et 20 meter højt tårn.

– Vi bevæger os et sted hen, hvor vi ikke var været før. Når det er sagt, så det også sådant at vi aldrig har kigget på begrænsninger, men på muligheder, siger Jens Mathiasen fra udviklingsgruppen inden Lea Holst Laursen, Aalborg Universitet får mikrofonen for at redegøre for tårn planerne.

Som lektor og forsker i strategisk landsbyudvikling ved Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi har Lea Holst Laursen stået i spidsen for et projektteam fra AAU, som fredag aften afleverer hovedindholdet fra deres projektrapport – forslaget til et tårn i tre forskellige udgaver.

– Da udviklingsgruppen første gang kom med deres ide, var jeg noget skeptisk. Jeg tænkte I er skøre i Hundelev. Store tårne Eiffeltårnet bygger man i storbyer som Paris, ikke i Hundelev. Men I er ligesom de skøre gallere Asterix og Obelix – fulde af energi og med vilje til at gennemføre jeres projekter. Derfor blev jeg efterhånden tænkt. Det ku’ være spændende at se på, hvad skal der egentlig til for at udvikle en landsby og være med til innovativ landsbyudvikling, forklarer hun inden præsentationen af de tre anbefalinger til et tårn, som ikke blot skal være et vartegn for Hundelev. Tårnet skal være mere end det.

Naturtårnet er designet til at lokale og besøgende kan gå rundt omkring tårnet til toppen, hvor man kan beskue et varieret landskab lige fra det flade område omkring Hundelev og ud til punkter som Rubjerg Knude, Børglum Bakke. Tanken med Naturtårnet er også at trække “bidder” af omgivelser ind til tårnets umiddelbare omgivelser.

Forsamlingstårnet – af nogle kaldt et vertikalt forsamlingshus – bygger blandtandet på at lokale har mødeaktiviteter i det og at der er steder i det, hvor alle kan gøre ophold. Ved bunden af tårnet skal der være et motions- og fitness center kun for medlemmer. Og ydervægge tænkes brugt til f.eks. rapelling. På toppen er der panoramaudsigt.

Det tredje forslag er tænkt som et fyrtårn, som man kan beskue udefra som et arkitektonisk vartegn og pejlemærke for byen.

Efter redegørelsen fra Lea Holst Laursen kommer der en håndfuld unavngivne kommentarer fra borgere i salen, hvor fællestrækket er, at de er positive overfor tanken om at Hundelev går videre med de “spændende” forslag til tårnprojektet.

Flere af dem tilkendegiver, at de helst ser elementer fra forskellige tårne bliver blandet i et endeligt forslag.

En enkelt borger efterlyser en elevator og får svaret, at en sådan nemt kan tænkes ind i projektet. En anden savner det narrative element:

– Vi nærmer os et behov for en fortælling om, hvad vi har her. Som jeg ser det er vi nødt til at lave en historie om stedet.

Det giver repræsentanten fra udviklingsgruppen ret i.

Da ikke flere melder langs bordene sig med kommentarer runder Jens Mathiasen af med ordene:

– Som jeg hører det er der i hvert interesse for projektet, og konklusionen er at vi går videre med næste skridt.

Det er ifølge et andet medlem af udviklingsgruppen Poul Berg at tage fat i politikere og topembedsfolk fra kommunen og få arrangeret et møde, hvor også de store fonde har repræsentanter med.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close