Hvorfor gå og vente på at det bliver sommer

0
Helle Elisabeth Nielsen og Connie Krogh Jensen indretter Tilflytter/Lokalcafe i hyggekrogen på Løkken Bibliotek. Foto: Kirsten Olsen
Masser af aktiviteter vælter ud af kalenderen her i Løkken om vinteren. Mandag den 29. januar kl. 16-18 åbner for eksempel Tilflytter/Lokalcafeen for første gang. Det er Kulturhus Løkken som er initiativtager, og cafeen bliver bestyret af Helle Elisabeth Nielsen og Connie Krogh Jensen.

– Cafeen skal giver tilflyttere, såvel som de “garvede” Løkkenboere muligheden for at mødes over en kop kaffe. En hyggelig eftermiddag håber vi, det bliver og hvor snakken vil gå på kryds og tværs, lyder det i en pressemeddelelse fra de to tovholdere.

Helle Elisabeth Nielsen er tilflytteren og fra Vrå. Hun og familien har boet i Løkken i godt et år.

– Jeg synes, at man som tilflytter har brug for et sted, hvor man kan møde andre og få et netværk af både lokale og andre for at få skaffet sig lokal viden om de mange tilbud der findes i Løkken hele året.

Connie Krogh Jensen er lokalt funderet, hun bor og arbejder i Løkken og vil gerne som lokalkendt bakke initiativet op.

– Man kommer nemt til at gå i de samme cirkler. Jeg håber at få lejlighed til at møde nye mennesker, og samtidig være med til at skabe nye netværk for tilflytterne, siger hun.

– Faktisk er det også vores ambition, at få udarbejdet en såkaldt “velkomstpakke”, som tilflyttere kan drage nytte af, når de kommer til byen, forklarer de to

Planen er, at tilflytter/lokalcafeen holdes en gang om måneden. Om sommeren er den lukket, for her er der fyldt med andre spændende aktiviteter i byen.

– Det er selvfølgelig svært at sige på nuværende tidspunkt, hvor stor opbakningen bliver, men håbet er, at deltagerne synes, det er et godt initiativ og bakker op herom. Biblioteket har været så venlige at lægge lokale til, og skoles lokale har vi til rådighed, hvis vi får pladsmangel. Vi er meget taknemlige for den støtte fra begge sider, uddyber de.

Tilflytter/Lokalcafeen blot er en ud af flere i regi af Kulturhus Løkken. Følgende grupper er også startet op: “Male/hygge gruppen 9480″,”Vandreture/vandregruppen 9480”, “Revygruppen 9480”, “Poesi-og lyrikgruppen 9480”. Grupperne findes ved at søge direkte på navnene eller se dem på Kulturhus Løkkens Facebook side eller på Facebook siden som hedder: Løkken hele året.

– Alle grupper er med det formål, at vi om vinteren kommer ud af huset og foretager os noget sammen. Herved skabes fællesskaber, og nye ideer og initiativer opstår, hvilket medvirker til en udvikling i Løkken, slutter Connie Krogh Jensen og Helle Elisabeth Nielsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close