Ildsjælen fra Løkken fejrer sølvbryllup med Røde Kors

0
Marie Berg. Foto: xx
Af Anna Løwe.

Søndag den 1. oktober samler Røde Kors ind igen, og Marie Berg på 84 år glæder sig til at gå sin sædvanlige rute.

– Jeg har jo god tid, griner hun, og jeg bliver ved, fordi jeg godt kan lide det. Jeg får en masse positive reaktioner, når jeg banker på hos folk. Men jeg kan selvfølgelig også bedst lide, når der kommer noget i kassen.”

Hun troede egentlig ikke, at hun kunne fortsætte med at samle ind. Efter 25 år som indsamler for Røde Kors meddelte Marie Berg sidste år, at hun ikke kunne være med igen, da turen var blevet lidt for krævende for ildsjælen på 80 plus efter en stor bypass-operation. Sådan fortæller Marie, da jeg ringer for at spørge, hvad hemmeligheden bag hendes succesfulde indsamlinger er. Hun er nemlig altid den, der samler mest ind i sit lokalområde.

– Tja, det ved jeg nu ikke. Jeg smiler altid, og så hjælper det at være åben og sludre lidt, fortæller hun. Heldigvis er Marie også på tilmeldingslisten igen i år, når Røde Kors samler ind den 1. oktober.

Røde Kors er til stede i både Danmark og udlandet. I Danmark hjælper Marie også i sit virke som besøgsven, men der er en god grund til, at hun år efter år også samler ind.

– Det er for at gøre en god gerning. Og for at være med til at hjælpe. Vi kan jo ikke gøre så meget ellers, herhjemme, men det kan man ved at støtte op omkring indsamlingen. Der er mange, der ikke har meget og lider. Dem vil jeg gerne hjælpe, fortæller hun.

Og hjælpe, det gør Marie og alles hendes medindsamlere. Sidste års indsamling gav 19,4 millioner kroner til hjælpearbejdet i blandt andet Syrien, Yemen, Sydsudan og Irak.

Røde Kors vil gerne have flere til at hjælpe på indsamlingsdagen. Tilmeld kan ske inden den 1. oktober på www.rodekors.dk/indsamler eller på telefon. 70 10 00 00

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close