Initiativ til at starte SMS hjertestarter ordning i Vrå og omegn

0
Medlemmer af hjertestarte gruppen i Sindal trækker i denne jakke, når de rykker ud efter en SMS besked. Manden på billedet er Thomas Boelt Nørgaard, som har været i andre byer for at fortælle om ordningen. Gruppens tovholder Laust Gaardbo har nu henvendt sig til Vrå. Arkivfoto: Ole Torp
Formanden for Vrå Borger- og Erhvervsforening Arne Larsen-Ledet og centerchef Alex Rasmussen, Idrætscenter Vendsyssel er blevet kontaktet af Laust Gaardbo, som er tovholder for hjerterstarter ordningen i Sindal og omegn, og han har spurgt om ikke det var noget for dem at være med i en lignende ordning i deres område.

– Det synes vi det er, og det vil vi gerne brede ud, oplyser de to efterfølgende.

SMS hjertestart er en ordning, hvor tilmeldte frivillige ved melding om hjertestop i nærområdet, modtager en SMS, samtidig med at ambulancen afsendes. De frivillige kan sørge for, at en hjertestarter bliver bragt til stedet hurtigst muligt og påbegynde livreddende førstehjælp indtil ambulancen er fremme.

En hurtig indsats ved hjertestop er utrolig vigtigt for chancerne for overlevelse. Derfor håber vi på opbakning fra mange af jer i lokalområdet. Her kan man være med til at gøre en forskel, når en person rammes af hjertestop.

Der lægges i princippet op til, at man står frivilligt og ulønnet til rådighed 24 timer i døgnet,

365 dage om året, men der er naturligvis altid mulighed for at sige nej.

Geografisk tænker vi Vrå, Poulstrup, Harken og Rakkebyområdet – og trukket fra hoften spørger vi lige ud: Er der nogen i området, der måske godt kunne tænke sig at være med, så send en mail til os:

alex@ic-vendsyssel.dk eller til arnelarsenledet@gmail.dk

– Vi håber en god flok interesserede og nysgerrige vil melde sig. Bliver vi nok, vi vil invitere Laust Gaardbo til Vrå for at fortælle mere om erfaringer fra SMS-hjertestarterordningen – og målet er at få lavet en ordning i vores område, tilkendegiver Arne Larsen-Ledet og Alex Rasmussen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close