Institution forbereder sig på flytning

0
Den gamle skole i Vrensted er i fuld gang med at blive renoveret til Byens Hus. Børnehuset Mariehønen er en af de aktører, der til efteråret skal have sin daglige gang i huset. Derfor er institutionen i fuld gang med at gøre klar til at flytte. En arbejdsgruppe er i gang med at planlægge den nye legeplads og snart kan planlægningen af de indendørs lokaler også gå i gang.

Den nye Leder Maria Hedemann Villadsen, som har været ansat i huset som pædagog i to og et halvt år – men som har haft sin gang i Vrensted fra hun sad i barnevogn og gik ned til ænderne med mormor og morfar i hånden – brænder for byen og især for børnene i byen.

– Glæden ved at være en del af et lille samfund, hvor man kender købmanden, besøger ænderne og den lokale bondemands køer, skal alle børn have lov at opleve. Nærheden, et kram og samarbejdet med hele barnets familie er de ting jeg vægter højt i mit daglige arbejde, fortæller Maria.

Naturen fylder meget det daglige, pædagogiske arbejde – og senest er man blevet DGI certificeret, så der er stor fokus på bevægelse.

– Det er en af de ting der bliver endnu større mulighed for i Byens Hus, hvor idrætsforening ligger dør om dør med Børnehuset. Så selv om om vejret ikke er en hindring for at gå ud, så er der mange flere muligheder for bevægelse og sjov for især de mindste i gymnastiksalen uden flyverdragt, lyder det fra institutionen.

ifølge Maria Villadsen skal der igen være koloni for de ældste.

– Og børnene skal ud og opleve byens andre muligheder, såsom pensionistforeningen og madklubben. Nærområdet standser ikke ved Vrensted byskilt, børnene skal lære om det samfund de kommer fra, og det indebærer i høj grad også Løkken, stranden, klitterne og meget mere, siger institutionens leder.

Måske skal børnene heller ikke deles op i vuggestue og børnehave, men deles op i flere trin, så mulighederne for aldersvarende aktiviteter bliver større, hedder det endvidere.

Børnene vil i øvrigt blive taget med på råd, når det gælder etablering af ny legeplads – ligesom de skal med ud og plante træer og flytte jord på legepladsen, og de skal hjælpe med at male og samle møbler indenfor.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close