Jo, man kan få andet end fjerkræ …

0
Foto: Kim Dahl Hansen
På et år har Anja og Poul Raunsmed skabt nyt liv i spisestedet Nr. Lyngby Mølle

Restaurant Nr. Lyngby Mølle kan byde på højt til loftet – både inde og ude.

Spisestedet reklamerer med Mad med udsigt. Og ordene overdriver ikke. De store panoramavinduer og terrassen vender ud mod Vesterhavet, og ligger på toppen af den cirka 40 meter høje klint med frit fald til stranden.

Fra restaurant og selskabslokaler kan gæsterne nyde det storslåede natursceneri, og synet af paragliderne, der i stort tal har indtaget luftrummet som deres legeplads. Det er kræs for øje og sind. Samtidig står Anja og Poul Raunsmed klar med velsmagende mad til priser, som ikke skræmmer hverken turister eller lokale væk. Tværtimod. Rygtet om, at Anja og Poul Raunsmed for et år siden overtog restaurant og selskabslokaler er efterhånden nået vidt omkring, og parret har haft travlt.

4. juni for et år siden slog de dørene op til egen restaurant første gang, og siden har de i den grad holdt gryderne i kog. Inden parret åbnede stedet, gav de både lokalerne og møbler en opgradering af de store, og der blev indkøbt helt nyt service.

– Der var 16 kaffekopper, da vi overtog, griner Poul Raunsmed.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close