Kærtoften: Hel gade laver loppemarked for 3. gang

0
Stemningsbillede fra et tidl. gade loppemarked. Privatfoto
Vrås originale gade-loppemarked åbner nu for 3. gang

Lørdag den 16. juni mellem kl. 10 og 15 kan man gøre en god handel på Kærtoften i Vrå. Vejens beboere fylder gadebilledet med lopper, gode tilbud, sjældenheder og seråter! Det er 3. gang, at det lille samfund midt i Vrå slår kræfterne sammen, rydder pulterkamrene og giver folk fra nær og fjern mulighed for måske at finde lige netop dét, de ikke vidste, at de stod og manglede.

– Vi anser vores private loppemarked for at være byens originale gade-loppemarked, fortæller beboerne, og da vi holdt det første marked i 2010, var der ikke andre, der havde tænkt i de baner. Nymodens ting som bagagerumsmarked og den slags var ikke almindeligt dengang, og loppemarkedet blev en succes ud over al forventning. Ved det 2. loppemarked i 2014 kom endnu flere forbi og så på herlighederne, salget var godt, og selvom vi nok familie for familie blev enige om, at nu skulle der ikke samles så meget til huse mere, ja, så er vi nu klar igen.

Beboerne lover, at der kan både pruttes og tinges på loppemarkedet, som åbner kl. 10 præcis, og kører frem til kl. 15, hvis der ikke er udsolgt inden da.

Beboerne på Kærtoften har af Hjørring Kommune fået tilladelse til at spærre vejen, mens loppemarkedet er åbent, så på dagen vil det ikke være muligt at køre ind på den blinde vej. Til gengæld er der masser af parkeringspladser ved det tidligere kommunekontor på Sdr. Vråvej.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close