Kandidat til Ældreråd fra Løkken

0
Der kan stemmes på 15 kandidater til Ældrerådet. Arkivfoto
Der er 15 kandidater opstillet til Hjørring Kommunes Ældreråd, og lokalt i Løkken opstiller rejseleder og fhv. boghandler Arne Brix.

I forbindelse med Løkken Borger og Haandværkerforenings valgmøde var der et indlæg fra Hjørring Kommunes Ældreråd.

Ældrerådets formand Hanne Bundgaard gjorde opmærksom på, at alle pensionister kan stemme til Ældrerådet på samme dato, hvor der afholdes kommune- og regionsvalg.

Ældrerådet i Hjørring Kommune består af 9 personer. Rådets opgaver er blandt andet at samarbejde med kommunen med henblik på opnåelse af de bedst mulige forhold for ældre.

Ældrerådet skal høres af kommunen om alle forslag, der angår ældre. Ligeledes om rapporter der handler om lovpligtige tilsyn med plejehjem. Rådet kan også på eget initiativ rejse forslag vedrørende ældres forhold.

Det er også Ældrerådets opgave, at holde løbende kontakt til ældre borgere i kommunen, så deres problemer, behov og ønsker bliver kendt af politikere og forvaltning. Derfor er det også vigtigt, at medlemmerne er spredt ud i lokalområderne.

Hjørring Kommune har udgivet pjecen “Ældrerådsvalg 2017”, hvor alle 15 kandidater er præsenteret.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close