Konstitueret sognepræst i Vrå sogn

0
Kristian Brogaard (stående) har tidligere været vikarierende sognepræst i Thy. Nu er han det i de kommende måneder i Vrå. Arkivfoto: Peter Mørk
I forbindelse med, at sognepræsten i Vrå, Kristine Folmer-Marstrand, er sygemeldt, er Kristian Brogaard konstitueret som sognepræst i Vrå og Em. Det fremgår af det seneste nummer af kirkebladet for Vrå og Em. I bladet står ganske vist, at det er frem til 1. maj, men provstiet oplyser nu til NORDJYSKE Medier, at konstitueringen løber frem til 15. maj i år.

Kristian Brogaard er egentlig ansat som sognepræst i Abildgaard Kirke i Frederikshavn og som ungdomspræst i Frederikshavn Provsti, men de næste par måneder skal han altså have fokus på Vrå og Em under henvisning til det, man kalder “forlagt tjeneste”. Det er en paragraf i tjenestemandsloven, der handler om, at man midlertidigt flytter sit tjenestested.

Kristian Brogård er 58 år gammel og er gift med Tove Brogaard, der er præst ved Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn.

– Jeg ser frem til et godt samarbejde med menighedsråd og personale i Vrå og Em, og beder om menighedens opbakning som jeres sognepræst, lyder det blandt andet i kirkebladet fra den konstituerede præst.tn

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close