Kun en tåbe frygter ikke haven …

0
Arkivfoto: Kurt Bering
NORDJYLLAND: Mange haveejere bruger sommerferien på at give haven den helt store omgang. Men for mange af dem betyder det en tur på skadestuen.

Sidste år kom cirka 8200 haveejere til skade under håndteringen af diverse haveredskaber. Det viser en ny opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.

Især hækkeklippere og fald fra stiger fylder godt i statistikkerne.

– De fleste af os er jo glade amatører, når det gælder arbejdet i haven. Ofte har vi kun haveredskaberne i hånden nogle få gange om året og glemmer derfor de mest basale sikkerhedsråd, siger Mads Risgaard, teknisk konsulent hos Tekniq Installationsbranchen, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

Han fremhæver blandt andet farerne ved at kombinere forlængerledninger med stigearbejde.

– En meget stor andel af danskernes haveredskaber er eldrevne og kræver mange meter forlængerledning, når du skal hele haven rundt. Her er det vigtigt, at du hele tiden har et vågent øje på, hvor ledningerne befinder sig, så du ikke pludselig spænder ben for dig selv eller får klippet ledningen over. Helt kort kan man sige, at jo længere forlængerledninger, desto dårligere sikkerhed, når det gælder faren for overklippede ledninger og kortslutninger, siger Mads Risgaard.

Han understreger i øvrigt, at du kun skal bruge ledninger og kabeltromler, der er beregnet til udendørs brug. Det mindsker risikoen for at få stød.

Skal du stå på en stige, er det vigtigt at sikre den så godt som muligt.

– Stigearbejde er egentlig ikke specielt velegnet for gør det selv-folket. Men hvis man er nødt til at bevæge sig op i højderne, skal man som minimum sikre sig, at stigen står fast og solidt på et jævnt underlag, så arbejdet kan foregå med mindst mulig faldrisiko, siger Mads Risgaard.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close