Kunstfortælling og -billeder på hjemmesiden “Brændingen”

0
Privatfoto

Nu kan man klikke ind på www.kunsteniloekken.dk og se “Brændingen” som er det webbaserede kunstmuseum for Løkken, Nr. Lyngby, Lønstrup og Blokhus.

“Brændingen” er samlet og opbygget af forfatter og kunstjournalist Chris Kraft-Christensen. Han er bosat på Fyn, men er en svoren Løkken entusiast og opholder sig, sammen med hustruen Hanne, i Løkken flere gange om året.

Det virtuelle kunstmuseum er skabt i samarbejde med Løkken Museum og Løkken Lokalhistoriske arkiv, kunstjournalist Peter Brock og forhenværende skoleinspektør og skoledirektør Peter Ussing m. fl.

– Mange danske byer vil misunde Løkken for den historiske identitet som vesterhavsbyen har med alle dens kunstnere, der enten har boet her, eller kun har været på korte visitter, understreger Chris Kraft-Christensen.

På “væggen”, i afdelingen for de lidt ældre malerier, hænge der værker af blandt andre ham, som regnes for grundlæggeren af Løkkenmalerne, Christian Valentinusen (1903-1984), hvis udgangspunkt var at fortælle historien om sin barndomsby. Der er mange andre, der sættes i forbindelse med Løkken. Ligeledes forfatter Knud Holst for blot at nævne en enkelt af de mest kendte.

Der arbejdes med at få lavet en permanent fysik udstilling, men der mangler økonomi bag. I arbejdsgruppen er Chris Kraft-Chistensen, Anne Lise Amdal, Løkken og Per Brønnum Wilhelmsen, Hjørring.

– Vi arbejder på at oprette en støttegruppe, men vi er endnu ikke på plads. Hvis der er nogle der er interesseret og vil være med, er de velkomne til at henvende sig til mig, så de kan blive skrevet op, fortæller Per Brønnum Wilhelmsen.

Løkken-folket er velkommen til at komme med bidrag om kunstnere i Løkken. Sitet medtager også Nr. Lyngby, Lønstrup, Hirtshals og Blokhus.

– Man kan sende mig en mail på perbronnumwilhelmsen@gmail.com. oplyser han.

– Det er mit håb, at byens hoteller, restauranter, sommerhusudlejere samt andre vil linke sig op på hjemmesiden loekkenikunsten.dk/, slutter Chris Kraft-Christensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close