Kyst-image skal foldes ud i golfklub

0
Løkken Golfbane får mere unikt image. Foto: Arkivfoto
Løkken Golfklub har fået bevilget 50.000 kr. fra SE Vækstpulje Nyfors. Pengene skal anvendes til udvikling af golfbanen, så den afspejler det lokale miljø.

– Vores mere end 10 år gamle teested-skilte skal udskiftes og vores driving range skal fornyes og moderniseres for en samlet sum på ca. 125.000 kr., fortæller klubbens næstformand Børge Leif Bech.

– Vi ønsker at give klubben og banen et nyt image, der relaterer sig til strand, vand og hav. Der skal laves flere sandbunkers, bede med sand og tilplantet med marehalm/hjelme skal etableres, så det leder tankerne hen på den strand og de klitter som Løkken er kendt for både nationalt og internationalt.

– Udgifterne dækker kun de materialer mv., som skal indkøbes, dvs. at personale og frivillige udfører arbejdet, forklarer Børge Leif Bech.

Løkken Golf Klub er en lille medlemsejet og – foreningsdrevet golfklub, der via en ualmindelig stor frivillig, ulønnet indsats og begrænsede lønudgifter (kun til det absolut nødvendige banepersonale) har en solid drift.

– Det kniber dog voldsomt med at skaffe midler til større udviklingsprojekter og anskaffelser via den ordinære økonomi. De beskedne overskud vi skaber, bliver brugt på vores baneanlæg og klubhus.

– Vi vil imidlertid gerne med dette projekt søge at gøre os lidt unikke, og dermed skaffe os omtale og til gavn for vores klub, sponsorer, leverandører. Derfor er fondstildelingen meget velkommen, fastslår næstformanden.

– Formålet er at skabe interesse om og udvikle Løkken Golfklub, så vi får et særegent kendetegn der leder tankerne hen på de stedbundne potentialer i Løkken. Derudover mener vi, at det unikke hos netop os også gerne skulle afspejle sig og gøre os eftertragtede at besøge. Det gælder såvel klub som by og egn, siger Børge Leif Bech.

Anlægsarbejdet bliver sat i gang til foråret.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close