Lindy er stoppet

0
Her et billede fra dengang Else og Lindy fik fod under eget bord
Han har været i Vrå siden 1971, og er blevet en institution i byen. Men nu har han sagt tak for denne gang, kæden fået en sidste omgang WD40 – og Lindy er cyklet hjem, for at nyde livet som folkepensionist.

Lindy er fra Saltum, og kom som ung i lære hos Mercedes i Ålborg. Så blev han soldat, mødte Else på Tylstrup Kro – og så traf det jo nok, at han blev i Vrå weekend’en over. Det fik Arne Hvidberg nys om, at han spurgte Lindy, om han ikke kunne komme og hjælpe lidt på værkstedet, for der var så rasendes travlt.

Sådan gik det til, at Lindy blev ansat hos Hvidberg, og der var han fra 1971 – 89, hvor Hvidberg besluttede sig for at stoppe. Det endte med, at Lindy overtog forpagtningen af tanken, værksted og den meget lille butik, der var.

Først i 90-erne byggede selskabet en ny butik – tænkt som en slags nærbutik, og den drev Else og Lindy frem til 2005, hvor de valgte at lukke – og Else uddannede sig til social- og sundhedshjælper.

Lindy fortsatte på værkstedet, solgte benzin – og så kom vaskehallen til.

I 2015 blev UNO-X til Bonus, og de overtog selv benzinsalget. Lindy fik dog lidt for at passe tankanlægget frem til 2017, hvor Bonus også overtog den del af forretningen – og det gjorde valget med at gå på pension noget nemmere. Så efter at have været på arbejdsmarkedet i 50 år, valgte Lindy at sige stop. Tanken fortsætter, men hvad der sker med værksted og vaskehal ved Lindy ikke.

– Tiden som selvstændig har været spændende, men også hård ind imellem. Man er bundet af netop den type arbejde, og man har sjældent helt fri.

Så er der noget med seddelautomaten, så med luftpumpen eller et vaskekort, der ikke virker. Men det har også været sjovt, og derfor er det vemodigt at cykle hjem for sidste gang. Men nu er jeg frit stillet, og har 4 børnebørn, som jeg gerne vil være mere sammen med – en af dem på U-17 landsholdet i fodbold. Else stoppede i april, og nu bliver der bedre tid til at rejse og til at bruge vores sommerhus.

Tak til mine mange trofaste kunder. Det blev 46 gode år i Vrå, og der kan man se hvad et besøg på Tylstrup Kro kan afstedkomme, lyder det fra den gamle Saltumdreng.

LL

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close