Lions på vej med tulipaner til Hjørring

0
Fra 20. marts til 28. marts vil virksomheder og butikker i Hjørring, Sindal, Tårs og Lønstrup blive kontaktet af Lions Club Hjørring Vendia med tilbud om at købe en buket tulipaner for 100 kroner.

Den pågældende virksomhed får ikke alene en smuk dekoration, men viser også, at den støtter “Med Lions – mod misbrug”-kampagnen.

Lions Danmark iværksatte i 1995 kampagnen ” Med Lions – mod misbrug”.

Kampagnens formål er, at få unge mennesker til at tage klar stilling til misbrug – at sige Nej og turde vise det ved fx at bære en “pin”, med symbolet en rank, flot, rød tulipan – samt en trist, bøjet og grå tulipan.

Kampagnen kører igen og igen i år efter år og i år er det nr. 23 i rækken.

Lions klubber over hele landet har igennem årene solgt tusindvis af pins og tulipaner i lokalområderne. Overskuddet er brugt til lokale ungdoms-aktiviteter, som giver de unge et tilbud om godt socialt samvær.

I år har Lions Club Hjørring Vendia valgt uge 15 til “Med Lions – mod misbrug” uge.

På selve dagen den 9. april vil Lions-folkene udlevere tulipanerne til de virksomheder og forretninger, som har købt en buket tulipaner.

Som ved enhver anden Lions aktivitet, går overskuddet ved salget ubeskåret til Lions humanitære arbejde – i dette tilfælde til forebyggende arbejde mod misbrug, især blandt unge mennesker.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close