Lions Ungdomslejr blev sunget i gang

0
Den festlige åbning af Lions internationale ungdomslejr på Vittrup Skolen. Privatfoto
Lions Clubs internationale sommercamp for 30 unge mennesker i alderen 17-24 år kom flot fra start. De unge kommer fra 22 forskellige nationer, og bor på Den Frie Fagskole i Vittrup i to uger.

-Formålet med campen er bl.a. at knytte relationer på tværs af landegrænser og forskellige kulturer, fortæller koordinator Helle Glyø, som på vegne af Lions Clubber i Løkken og Vrå samt Lions Havfruer står for lejren.

I de to uger de er på campen skal de stifte kendskab med den danske kultur. Der skal blandt andet afholdes en traditionel dansk julefest med pebernøddebagning, juledekorationer og juleklip, juletræ og pakkespil.

Åbningen af campen var velbesøgt af alle de unges danske værtsfamilier, repræsentanter fra de tre Lions clubber, samt repræsentanter fra Hjørring Kommune og distriktsguvernøren fra Lions.

Campen blev officielt åbnet med taler fra distriktsguvernør Egon Bjørn, lejerleder Mikkel Rødvig, og de tre Lions Clubber. Repræsentanten fra Hjørring Kommune Leif Lund Jacobsen startede sin tale med at synge “Vilkommen, bien venu..” til stor jubel fra alle gæsterne.

En meget festlig åbning under de 22 faner fra alle de lande der er repræsenteret i campen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close