Livredder i aktion på stranden i Løkken

0
Privatfoto
I forrige uge var kystlivredderne på en livreddende aktion i Løkken. Desuden var der 20 førstehjælpsaktioner, 9 forebyggende aktioner og 190 oplysende indsatser.

På Løkken Strand blev livredderne alarmeret af Alarmcentralen om et hjertestop ca. 1 km syd for tårnet. Livredderne ydede livreddende førstehjælp og gav stød med hjertestarter, indtil ambulance redderne tog over.

Desuden reddede livredderne ned langs Vestkysten fem badegæster ud af revlehuller. Det skete på Hvide Sande Sydstrand og Søndervig Strand ved Vesterhavet, men revlehuller findes på strande i hele landet. TrygFonden Kystlivredning opfordrer derfor til, at man bader, hvor der er livreddere, og lærer, hvordan man opdager revlehuller og tackler dem, hvis man bliver fanget.

Hvert år skaber revlehullerne farlige situationer på strandene. Det er typisk bølgerne ved pålandsvind, der får revlehullerne til at opstå og skaber risiko for, at badegæster bliver trukket til havs.

– Vinden er medvirkende til at skabe revlehuller, men det er en misforståelse, at der kun er risiko for revlehuller, hvis det blæser meget. Man kan spotte et revlehul ved at se på vandoverfladen, der som regel har mindre bølger og skum, end resten af vandet langs stranden. Så selvom vandet ser roligt ud på overfladen, er det altså der, den udadgående strøm er kraftigst, og man bør gå i vandet et andet sted, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter: – Det kan være svært at bevare roen, hvis man mærker, at man bliver ført med strømmen væk fra land. Men det er det allerbedste, man kan gøre, fortæller Anders Myrhøj.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close