Livredderne havde en travl uge

0
Trygfonden ser med stor fornøjelse at mange mennesker har glæde af strandene i år. Det giver naturligvis også livredderne en masse arbejde. Det er første gang, at der er opstået så mange alvorlige situationer på en enkelt uge. Foto: Kirsten Olsen
På Sydstranden i Løkken havde TrygFondens Kystlivredningstjeneste en livreddende aktion i uge 30.

En person rettede henvendelse til livredderne ved at råbe fra vandkanten, om livredderne kan hjælpe hans ven. Vennen kæmper med at få styr på en SUP (paddlebrædt) ca. 75 meter ude i vandet. Livredderne svømmer ud og får fat i nødstedte og hans SUP. Det lykkes at stabilisere SUP’en og surfe den ind med bølgerne, med surferen liggende på SUP’en.

Surferen fortæller, at han mistede greb om situationen, da han tabte sin pagaj og blev overrumplet af bølgerne i brændingen. Han havde slugt vand i to omgange, og derfor henviste livredderne ham til lægehjælp, lyder pressemeddelelsen fra TrygFonden.

Desuden havde livredderne i Løkken 213 førstehjælpsaktioner, 213 forebyggende aktioner og 450 oplysende indsatser i ugens løb.

Uge 30 blev med ni livreddende aktioner landet over en særdeles travl uge for TrygFonden Kystlivredning.

– Det er en stor fornøjelse at se så mange mennesker, der har glæde af strandene i år, og det giver naturligvis også livredderne en masse arbejde. Derfor er det forventeligt, at der er flere livreddende aktioner end på en vejrmæssig gennemsnitlig sommer, men det er første gang, at vi oplever så mange alvorlige situationer på en enkelt uge, fortæller Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close