Løb blandt munke og nonner på Vrejlev Kloster

0
Deltagerne i løbet skulle blandt andet løbe i gennem en sø, kravle over store halmballer og løbe over bildæk.
Deltagerne i det nye Kloster-trailløb til Vrejlev Klostermarked fik sig en udfordrende løbetur i smukke naturomgivelser. De skulle blandt andet løbe i gennem en sø, kravle over store halmballer og forsøge at holde tungen lige i munden, når de skulle koordinere sig i gennem bildæk-forhindringer.

Første løber over målstregen var Morten Normann fra Vrå. Selvom han fik en god tid, var han overrasket over, hvor udfordrende løbet var.

– Det var benhårdt. Da jeg skulle løbe i gennem bildækkende kom jeg sgu til at give den lidt for meget gas, så jeg måtte lige ned og ligge, siger han forpustet.

Trailløbet er et nyt initiativ på Vrejlev Klostermarked.

Ifølge godsejer Malthe Holst er det vigtigt, at markedet bliver ved med at fornye sig en lille smule hvert år, og det er Klostertrail et eksempel på.

– Til at starte med var der primært kunsthåndværk på markedet. Det er måske mest kvinder, der er interesserede i det. Siden har vi sørget for, at der også er noget til mændende og børnene, og nu er der altså også noget til de sportsinteresserede, siger Malthe Holst.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close