Løkken Antikmesse: Flere vil gerne vide noget om design og gamle sager

0
Foto: Kirsten Olsen
Det var en glad og tilfreds arrangør, Carl Sørensen fra Lønstrup, som søndag sidst på eftermiddagen kunne pakke sammen og se tilbage på en velbesøgt antikmesse i Løkken over fire dage.

– Vi oplever en tendens til en fornyet interesse for at tale med nogen, der reelt ved noget om tingene. Gæsterne var meget interesserede, og de fleste deltagende antikhandlere havde en pæn omsætning, siger Carl Sørensen.

Og det her med at møde professionelle antikhandlere har også grebet tv-programmet Antikduellen. Aftenen før åbningen havde messen besøg af to deltagere og tv-holdet fra DR1. Her blev der, blandt professionelle handlende, indkøbt effekter til et af de kommende programmer af Antikduellen.

Carl Sørensen og familie har nu arrangeret antikmessen i Løkken 43 gange. Mon han så er træt af det? Næ, nej – han taler allerede engageret om næste års messe.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close