Løkken-egnen er E-handelskonge i kommunen

0
Privatfoto
I 9480 Løkken er borgerne ekstra glade for at handle varer på nettet. Nye tal fra PostNord viser nemlig, at Løkken lægger sig forrest som den by i Hjørring Kommune, der modtager flest pakker pr. husstand.

Hele 7,4 pakker har posten i snit leveret til hver husstand i 9480 Løkken i 2017. – Vi kan se, at flere og flere danskere handler på nettet, fordi det er nemt og bekvemt i en travl hverdag. Og de har i den grad taget nethandlen til sig i Løkken, hvor vores pakkebude leverer ekstraordinært mange pakker, siger Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver hos PostNord.

Til sammenligning modtog borgerne i eksempelvis 9800 Hjørring og 9850 Hirtshals hhv. 6,7 og 6,2 pakker i gennemsnit pr. husstand sidste år. Når danskerne og Løkken-borgerne shopper på nettet, er hurtig og fleksibel levering helt afgørende. Det viser PostNords seneste undersøgelse af danskernes e-handel med al tydelighed.

– 3 ud af 4 danskere forventer at få deres vare senest to dage efter, de har bestilt den i netbutikken. Og 9 ud af 10 selv vil bestemme, hvordan og hvor de får leveret varen og ønsker f.eks. at kunne vælge imellem levering til døren, et aftalt sted på bopælen eller på posthuset i supermarkedet, så man kan hente pakken, mens man alligevel er ude og handle, siger Jørgen Fischer.

Danskernes nethandel er de senere år steget med tocifrede rater. Det har bl.a. betydet, at PostNord løbende har åbnet flere hundrede nye posthuse i supermarkeder over hele landet med lange åbningstider, indført Modtagerflex-ordningen, hvor man kan få sin pakke på bopælen, selvom man ikke er hjemme, samt lanceret en ny app, der gør det nemt at få seneste nyt om sin pakke.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close