Løkken guiden 2018 er klar til vinteferien

0
Løkken Turistforening, Løkken Handelsstandsforening og Markedsføringsgruppen er gået sammen i Løkken.dk, som nu udgiver Løkken guiden 2018. Privatfoto fra et fællesmøde
Løkken guiden 2018 er klar til vinterferien.

Løkken forbereder sig til sæsonen allerede nu. I disse dage er Løkken Guiden 2018 klar til omdeling, og denne gang er der gjort noget ekstra ud af det.

– Løkken Guiden 2018 har fået nyt layout. For at give et bedre og mere tidssvarende udtryk har vi i samarbejde med Nordjyskes grafiker skabt et helt nyt og gennemgående grafisk billede. Hertil har vi i Markedsføringsgruppen haft en professionel fotograf til at tage nye billeder for at magasinet giver det helt rigtige billede af vores by og egn og de unikke tilbud der forefindes, oplyser et par af guidens bagmænd Stafan Karlborg og Julia Spiess fra Løkken.dk.

Løkken Guiden 2018 er udover at være vores egns lokale informationsmagasin også en opsamling på den nu nedlagte brochure “Lysets Land” som Toppen af Danmark ikke længere udgiver. Derfor skal Løkken Guiden 2018 fungere både som hverveguide til nye gæster og som informationsguide for vore eksisterende gæster.

Dette betyder at der tillige har været fokus på distributionen og det er tilsikret at magasinet vil være tilgængeligt på alle rastepladser og informationsbureauer fra grænsen og hertil.

Løkken Guiden er lavet i samarbejde med Nordjyske og overskuddet herfra tilkommer ubeskåret markedsføringsgruppen som har til formål at markedsføre byen og området, og som drives af frivillige fra Handelsstandsforeningen, Restauratørforeningen, overnatningssektoren og Turistforeningen.

Som noget ekstra nyt i denne udgave præsenteres samarbejdet løkken.dk som det samlende element idet dette vil være den fremadrettede organisering af markedsføring af byen og egnen, og fremadrettet står for Løkken Guiden. Derfor præges Løkken Guiden 2018 af løkken.dk´s logo; Sol, Sand og Hav.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close