Løkken: Unge fra 22 nationer oplevede en dansk juleaften

0
Julestemning på en sommerdag på Youth Camp Denmark i Vittrup Foto: Fritz Bredvig
Det emmede af julehygge med juledekorationer, pebernødder og juleklip en dag under Lions Clubs internationale Youth Camp Denmark for 30 unge mennesker fra 22 forskellige nationer. Campen foregik på Den Frie Fagskole i Vittrup.

– Det var et kulturindslag der samlede deltagerne på kryds og tværs. Vi lavede en traditionel dansk julefest med pebernøddebagning, juledekorationer og juleklip, juletræ og pakkespil. Dagen kulminerede med en rigtig juleaften med flæskesteg og risalamande, og der blev danset om juletræ og julemanden uddelte julegaver, fortæller lejrleder Mikkel Rødvig.

Formålet med campen er bl.a. at knytte relationer på tværs af landegrænser og forskellige kulturer. På campen nåede de unge at stifte bekendtskab med den danske kultur. De var blandt andet på besøg på Nordsøakvariet, Fårup Sommerland, et landbrug og Vildmosemuseet. Der var også aktiviteter på skolen – dels hygge og sociale arrangementer samt gruppearbejde omkring temaet Miljø & Natur.

– Vi synes vi nåede i mål med opgaven, og alle var glade og tilfredse. Når man bor så tæt sammen, som man gør på efterskolemaner, kommer følelserne frem og der knyttes bånd. Vi formåede at få skabt et rum for fællesskab, konstaterer lejrlederen.

– Vi praktiserede også den danske kultur ved at afvikle lejren med frihed under ansvar. For eksempel med fri sengetid men med fast tid for morgenmad, hvilket var nyt for nogen, konstaterer Mikkel Rødvig.

– Men vi oplevede også unge som virkeligt tog ansvar og var med til at skabe og løfte fællesskabet, tilføjer han.

En lang række sponsorer, heraf mange lokale, var generøse med opbakning til lejren, hvilket gjorde det muligt at lave en camp med meget højt niveau. Blandt andet havde værtsfamilier sponseret julegaver til deltagerne.

– Det er vi meget taknemmelige for, udtaler koordinator Helle Glyø.

– Forplejning og aktiviteterne blev varetaget af skolens personale, og en række frivillige samt medlemmer af Lions Club Løkken, Lions Club Vrå og Lions Havfruerne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close