Løkken United på vej til Løkken.dk

0
Løkkens nye fælles logo. Privatfoto

– Endnu et fællesmøde mellem Handelsstandsforeningen, Markedsføringsgruppen og Turistforeningen viser at fællesskab er den rigtige vej, meddeler formanden for Løkken Turistforening Stefan Karlborg som også er formand for det samarbejdsudvalg der arbejder for en sammenlægning af foreninger i Løkken.

På et møde mellem bestyrelserne i Løkken Handelsstandsforening, Løkken Markedsføringsgruppe og Løkken Turistforening blev det fastholdt at en fusion mellem de tre foreninger er den rigtige løsning.

– Arbejdsgruppen kunne på mødet præsentere et overordnet format for den nye fælles forening. Foreningens formål bliver i første omgang at varetage interesser for erhverv, handel, håndværk, kunsthåndværk, overnatning og turisme i og omkring Løkkenområdet. Arbejdet i den nye forening bliver uddelt i arbejdsgrupper og således forventes det, at bestyrelsen bliver relativt lille, fortæller han videre.

Som udgangspunkt dannes bestyrelsen blandt nuværende bestyrelsesmedlemmer i Markedsføringsgruppen, Handelsstandsforeningen og Turistforeningen.

Foreningen vil som udgangspunkt fortsætte de aktiviteter der allerede ligger i de tre foreninger, men det forventes at antallet af aktiviteter øges efterhånden som strukturen kommer på plads.

– Der arbejdes nu på at få vedtægter på plads, og disse skal naturligvis afstemmes med Hjørring Kommune, idet turistforeningen her udfører turistudvikling og service. Det skal naturligvis fortsættes, og det lokale turistbureau er det naturlige omdrejningspunkt for den nye forenings fremtidige virke, siger Stefan Karlborg.

Nyt Navn

“Løkken United” har hele tiden været en arbejdstitel, og det er nu besluttet at den fælles forening får navnet: Løkken.dk

Samlingspunktet i markedsføringen af byen og byens handlende vil fremover være det nye logo. Logoet symboliserer sol, sand og hav.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close