Lønstrup Revyen: fuldt hus og prisuddeling

0
Henrik Amtoft og Henrik Konnerup.Foto: Kristian Møller
Traditionen tro var der fuldt hus både lørdag og søndag til Lønstrup Revyens forestillinger i teltet ved sommerfesten. I alt ca. 700 glade publikummer overværede de to forestillinger.

Lønstrup Revyen har som noget særligt for en revyen uddeling af årets revypris. Prisen gives til personer, der gennem årene har gjort en helt særlig indsats for Lønstrup.

Prisen har tidligere været uddelt til bI.a. Inger Lauritzen og Frank og Allan Normann Sørensen.

I år faldt valget på byens købmænd, nemlig Henrik Amtoft og Henrik Konnerup.

De fik prisen for deres mange initiativer, som de gennem årene har taget til gavn for byen og dens gæster.

Her føler begrundelsen:

“I ankom stille og roligt til byen for 19 år siden. Men det stille og rolige skulle vi tage grueligt fejl af!! Selv om jeres fremtoning mere ligner Svanelundens stille vand end det brusende Vesterhav, så viste det sig at skinnet bedrager! I kom, I så og I sejrede, kan man næsten sige. I har blandet jer i mangt og meget, nogle gange sammen og nogle gange hver for sig.

Lad os nævne jeres bedrifter i korte træk

* Jeres butik, som er i konstant udvikling og i den grad fremme i skoene

* Turistforeningen, som Konnerup nu på fjerde år er formand for, og hvor han har siddet i bestyrelsen i ti år

* Spar Event, som nu kører på femte år, med ca. 35 koncerter om året

* Legetøjsbutikken i 2016

* Drift af kiosk og toiletter ved Rubjerg Knude

* Åbnet iskiosk i 2018

At I så også blander jer i fodbold i Hjørring fuldender bare billedet af et par iderige og arbejdsomme ildsjæle.

Tak for alt det I sætter i gang her i byen, for aktivitet, synlighed og fremgang i Lønstrup, og tillykke med Revyprisen 2018″.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close