Molefestival, sandkonkurrence og litteraturfestival får støtte på 60.000 kr.

0
Fra venstre Per Brønnum Wilhelmsen, Amalia Andersen, Julia Spiess fra FeriePartner og Michael Larsen. Foto: Kirsten Olsen
loekken@nordjyske.dk

Feriepartner Løkken uddeler alt 60.000 kr. til afholdelse af Løkken Molefestival, Sandkonkurrence på stranden for børn og Løkken Litteratur og Kulturhistoriske Forening.

Hos Feriepartner Løkken går man op i gode oplevelser for både sommerhusejere og -lejere samt for alle andre, der bor i sommerlandet.

Derfor har bureauet besluttet at uddele midler til personer, foreninger eller lokale ildsjæle, der bidrager til at gøre et besøg i Løkken til en god oplevelse.

Her i Løkken uddeler Feriepartner i alt 60.000 kroner i løbet af 2018, og nu er modtagerne af de rare penge udpeget. Det bliver “Smag på Løkken” som i september arrangere Løkken Molefestival, “Løkken i Børnehøjde” som med hjælp af frivillige hver sommer laver Sandkonkurrence på stranden og Løkken Litteratur og Kulturhistoriske Forening som ønsker at afholde Litteraturfestivalen “Palle Rosenkrantz Festival.

– Jeg er rigtig glad for at kunne støtte netop disse fine projekter, der passer godt til vores ambition om at være en aktiv del af lokalmiljøet, samtidig med at vi gør noget, der tilgodeser vores gæster og kunder, siger Julia Spiess fra Feriepartner Løkken.

Løkken Molefestival 2018, som skal løbe af stabelen den 14. – 16. september, får 47.500 kr.

– Vi vil skabe en festival med et tema som sætter fokus på Løkkens kvaliteter som historisk badeby. Der bliver god mad og hyggelige aktiviteter for hele familien, fortæller restauratør Michael Larsen fra netværket Smag på Løkken.

Løkken Litteratur- og Kulturhistoriske Forening får 2.500 kr. til afholdelse af “Palle Rosenkrantz Litteraturfestival”

– Den finder sted i Løkken den 10.-12. august 2018. Vi vil markere flere kunstnere og forfattere, der har opholdt sig i Løkken i perioder. Der bliver foredrag, forfattermøder og guidede ture i byen, fortæller Per Brønnum Wilhelmsen fra foreningen.

Kontorleder Amalia Andersen modtog på Løkken Turistforenings vegne 10.000 kr. til indkøb af T-shirts som præmier til foreningens sandkonkurrencer.

De afholdes hver onsdag på stranden i sommerferien. I 2017 deltog 220 børn i arrangementet.

I finalen uddeles der senere i alt 100.000 kr. til de tre bedste projekter i hele Danmark. I alt støtter Feriepartnerkæden gode projekter, der medvirker til at gøre landets lokalområder til gode steder at bo og at holde ferie med over 1 mio. kr. i 2018.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close