Molefestival: Tænk Stort – vi kan gøre alt

0
Der bliver arrangeret Molefestival i 2018. Fotoet er fra indvielsen af molerenoveringen i 2015. ?Foto: Arkivfoto
Fødevarenetværket “Smag på Løkken” planlægger en Molefestival, som skal afvikles i Løkken i weekenden den 14., 15. og 16. september 2018.

Hjørring Kommune har bevilget 100.000 kr. til opstart af molefestivalen, og håbet er, at der kan genereres midler til, at det kan blive en fast årligt tilbagevendende begivenhed.

Der er blevet afholdt et ide-møde for alle interesserede på Restaurant Løkken Badehotel. Det er nemlig netværkets håb og ønske, at festivalen skal være et samarbejde mellem alle lokale aktører, som vil være med til at skabe aktivitet i området omkring molen. Ligeledes skal festivalen kunne byde på noget for alle generationer.

Der mødte godt 50 deltagere som i repræsenterede ca. 35 organisationer og virksomheder. Alle var meget positive overfor initiativet og mange bød allerede ind med forslag og ideer til aktiviteter.

– Der er ikke fastlagt noget på forhånd. Vi vil gerne have nogle bud på hvad folk vil byde ind med. Festivalen skal gerne være med til at løfte Løkken for os alle sammen, uden at der skeles til, om man er konkurrenter, forklarer restauratør Michael Larsen fra Restaurant Løkken Badehotel som selv med i “Smag på Løkken”.

Der tegnede sig en række konkrete forslag: Et stort musiknavn, som vil kunne trække publikum, madtemaer, madkurv i badehuse, historiske temaer, midnatsfest ved bunkerne for unge, visning af Løkken-film, sandfigurkonkurrence, optræden af lokale musikere og anden kunst og en maskot for projektet.

– Der vil blive lagt mange frivillige timer i at få Molefestivalen sat på skinner. Målet er at lave en fast begivenhed, der kan forlænge sæsonen hen i sensommeren, hvor det ofte er dejligt vejr, siger Michael Larsen.

Der var begejstring at spore i forsamlingen, og stemningen var inspireret af Walt Disney: Tænk stort – alt kan lade sig gøre.

Ved henvendelse til Restaurant Løkken Badehotel kan der bestilles stadepladser inden 1. maj. Det er gratis for interessenter der ikke har salg, og salgsboder koster 500 kr. Beløbet går udelukkende til at sikre næste års festival.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close