Næste etape af moleprojektet er på bedding

0
Oversigt over etape 2 og 3 ved Løkken Moleleje.
Der fortsættes nu med udarbejdelse af den lokalplan, som ligger for Løkken Moleleje etape 2.

Derfor havde Hjørring Kommune inviteret Løkkenborgerne til dialogmøde, hvor der også blev fortalt om status for moleprojektet og det videre arbejde og lokalplanens indhold.

Planlægger Niels Christian Balle forklarede, at etape 2 handler om tilgængelighed fra Sdr. Strandvej til molen bagom spilhuset. Der skal blandt andet åbnes for nødvendig erhvervskørsel og laves adgang for kørestolsbrugere. Endvidere mulighed for etablering af mindre bebyggelse/anlæg til brug for private og foreninger i forbindelse med brug af hav og strand.

Der planlægges også etablering af en siddetrappe og et opholdsareal på taget af hummerhuset. Der skal fastsættes placering og udformning af fiskernes hus og, som etape 3, et friluftshus på nordsiden af Sdr. Strandvej.

Fra flere mødedeltagere var der et ønske om at udvide lokalplanen for det areal lige ved nedkørslen.

– Skru op for ambitionsniveauet i lokalplanen, for det bliver svært at få den udvidet senere. Der er mange flere muligheder end de nuværende for både erhverv og rekreative aktiviteter. Så er der også håb om, at der kan komme flere fiskere, lød argumentationen.

På mødet var der stor opbakning til, at der skal være flere aktiviteter i området. Både fra kommunens og deltagernes side er der også opbakning til, og håb om, at der kommer nye fiskere til i Løkken.

Lokalplanen vil komme i høring i august og være klar til vedtagelse i kommunalbestyrelsen i oktober.

Så kan arbejdet komme i udbud i løbet af vinteren og gå i gang i foråret 2019. I august 2019 håber man at kunne tage fat på etape 3, som er friluftshuset.

– Til etape 2 har vi 7.3 mio. men vi fundraiser stadig for at skaffe flere midler, sagde specialkonsulent Helle Lyngbak som var mødeleder.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close