Nordjylland Rundt: En velgørende cykeltur

0
Arkivfoto.
Cykle Club Hjørring og Aalborg Cykle Ring håber sikkert, at maj måneds tørre, lune vejr også indfinder sig 9. juni.

Her arrangerer de to klubber nemlig cykelløbet Nordjylland Rundt, der henvender sig til cyklister i alle aldre – og man kan vælge rute alt efter temperament og form.

– Løbets DNA er nemlig at det skal være sjovt og sundt at cykle. Det er et motionsløb, hvor alle – uanset alder og fysisk form – har mulighed for at deltage på en af de tre distancer: 75 km, 140 km og 200 km. Det traditionsrige løb er kendt for de varierende ruter, god rutevisning og at det arrangeres at cykelentusiaster der gør det fordi, de selv lever op til mottoet “Vi elsker cykelsport”!, lyder det fra klubberne.

Det bemærkes i øvrigt, at rytterne på den lange 200 km rute rundt i Nordjylland forcerer intet mindre en 1000 højde-meter sammenlagt.

I året løb sættes der endnu mere fokus på at skabe et så trafiksikkert løb, så ruten går syd om Brønderslev by fremfor igennem bycentrum, så man ikke møder mange forskellige trafikanter – hårde såvel som bløde.

– Cykelrytterne opfordres til at vise hensyn i trafikken, køre i henhold til Færdselsloven og sende bilisterne et venligt smil og omvendt håber cykelfolket på at bilisterne også viser tålmodighed og nedsætter hastigheden når de møder de cyklende deltagere, lyder opfordringen.

Overskuddet fra løbet går til børne- og ungdomsarbejdet i de to arrangør-klubber.

Startsted og Info-Center er Aalborg Kaserner på Hjørringvej i Nørresundby.

Man kan tilmelde sig på forhånd, men også på selve dagen.

Man kan se ruten på løbets hjemmeside.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close